Kristín GuðmundsdóttirOm Dóttir Webdesign

Jeg hedder Kristín Guðmundsdóttir og jeg er webdesigner og ejer af Dóttir Webdesign. Jeg bor i København, hvor jeg også har studeret, men jeg kommer oprindelig fra Island. Jeg har drevet min egen virksomhed i et par år under mit eget navn, men i oktober 2016 besluttede jeg mig om at stifte Dottir Webdesign. 

For 20 år siden lavede jeg min første hjemmeside. Den hed ”SuperKat”, og nej, du skal helst ikke spørge… Nogle – eller faktisk en hel del – år gik, før jeg besluttede at leve af at være webdesigner. Det er en beslutning, jeg aldrig har fortrudt. Jeg elsker virkelig at arbejde med webdesign og webudvikling.

På min vej møder jeg både store og små projekter. Jeg kan virkelig godt lide at arbejde med projekter, der får mig ud af min komfortzone. Jeg tror på, at det gør mig til både en bedre webdesigner og et bedre menneske.

Hafðu samband.

Når jeg ikke er i gang med at designe eller bygge en hjemmeside, er ved at lave et logo eller er i fuldt sving med at lære mine kunder at passe deres egen hjemmeside, kan man finde mig…

  • På min sofa, i gang med at strikke, ved min computer hvor jeg blogger om at strikke eller surfer på andre strikkeblogs, eller i gang med at pakke ordrer fra min Etsy-butik.
  • I min have – som befinder sig på min altan – hvor jeg bringer konceptet om krukkehaver videre til et helt nyt niveau. Nogen, der vil have jordbær?
  • På min cykel, rundt omkring i smukke København.
  • På Island, hvor jeg er født, og hvor min familie stadig bor.

  • I gang med at fotografere mine omgivelser eller med at blogge om mit hverdagsliv – på islandsk.

Ja, der er mere!

Her er 5 ting, som du nok ikke vidste om mig:

  • Jeg er multimor. Mine børn er 15, 14, 10 og 3 (2016).

  • Jeg er en helt vildt talentfuld rengøringsdame.

  • Jeg har altid syntes at fyre med langt og rodet hår, skæg og tatoveringer er ekstremt cool.

  • Jeg spiller fløjte – endda i et band.

  • Jeg kan ikke modstå garn, når jeg ser det, og finder jeg det i en butik, så går jeg virkelig til den.

Testimonials

Kristin har designet og optimeret min hjemmeside, og jeg er utrolig godt tilfreds med resultatet. Hun er ikke bare en dygtig webdesigner, hun har også en fantastisk god forståelse for SEO-optimering, og for hvordan trafik på internettet i det hele taget fungerer. Hun er klar i sin kommunikation, arbejder hurtigt og er lydhør over for kundens ønsker. Det har betydet, at jeg ikke alene har fået en flottere hjemmeside, men også en hjemmeside med betydeligt mere trafik end før. Det har gavnet min forretning, og jeg vil helt klart anbefale Kristin til andre.
Ole Ditlev Nielsen, forfatter og ejer, 20 Skridt.

Kristin er helt utrolig dygtig, højt engageret i sit arbejde, superhurtig og sød til at følge op og forklare undervejs. Det har været en helt igennem fantastisk oplevelse at arbejde sammen med hende. Kan kun varmt anbefales.

Ea Kerr, CEO, Danskbureauet
Det har vist sig at være virkelig udbytterigt at arbejde sammen med Kristin. Hun er fair, har styr på tingene, dygtig og tænker i løsninger. Det bedste er, at hun virkelig tager sig af sine kunder, og sikrer sig, at de får den nødvendige information, så de kan fortsætte med at skabe en succesfuld hjemmeside, og at kunden er 100 % tilfreds med resultatet. Har I brug for en webdesigner, giver vi Kristin vores varmeste anbefalinger.
Edda Gísladóttir - Eigandi og framkvæmdastjóri, Kapall Markaðsráðgjöf

„Kan helt klart anbefales! Min opgave blev løst på utrolig kort tid! Hun er fleksibel og meget realistisk med prisen. Jeg modtog over 14 tilbud på daværende tidspunkt. Jeg fik en masse konstruktiv feedback på min hjemmeside og ligeledes en masse bud på hvordan jeg kan optimere den endnu mere. Endvidere fik jeg besvaret alle mine spørgsmål med hurtig respons og vil helt klart kontakte hende igen, næste gang jeg får brug for hjælp til wordpress – 5 stjerner her fra“

Mads Uhrenfeldt, Petdeal
Fantastisk designer! Meget kreativ, kommunikerende og tilgængelig. Hun er god til at svare og nem at arbejde sammen med. Anbefales på det kraftigste, og jeg vil helt sikkert arbejde sammen med hende i fremtiden.
Judy

Det er virkelig godt at arbejde sammen med Kristin. Hun har en varm og imødekommende personlighed, er energisk og hårdtarbejdende. Hun er ikke bare en god designer, men også et godt menneske. Hun får gjort tingene færdige, og hun er god til at følge op. Problemer findes ikke i hendes ordbog, og hun bliver færdig til tiden og holder budgettet – meget værdifuldt. Hvis I spørger mig, om jeg vil anbefale Kristin til jeres næste projekt, er mit svar: ”Helt sikkert!”

Gummisig - Creative Director og CEO, Kosmos og Kaos

Det var virkelig en god oplevelse at arbejde sammen med Kristin. Vi havde brug for at få en ny hjemmeside i en fart, og det var præcis, hvad vi fik. Kristin var både hurtig og behagelig at arbejde sammen med.

Thor E. Bachmann, IceWind ehf

Uddannelse

Uddannelse i webdesign og webudvikling

2008 – 2010 Københavns Erhvervsakademi [København]
Multimediedesign

Speciale: Design

Øvrige interesser: WordPress og SEO

2005 – 2006 Reykjaviks tekniske skole [Island]
Designkurser:

Informationsteknologi

Generel design

…alle mulige slags uddannelser..

Hør her, jeg gjorde mit bedste. Jeg er bare ikke et af de mennesker, der fandt ud af det hele, mens jeg lå inde i min mors mave. Jeg er multipassioneret (og ja, det er faktisk et ord), og eftersom jeg først fandt ud af det for et par år siden, har jeg brugt en god del af mit liv på at finde ud af, hvor jeg egentlig passede bedst, så jeg har været forbi:

2011 – 2012 Yoga Shala Reykjavík [Island]
Yoga lærer
Så at sige snublede jeg ind i yogaens verden. Jeg gik til yoga i det her studie, og før jeg vidste af det, havde jeg skrevet mig op til at uddanne mig til yogalærer. Jeg begyndte allerede at undervise i yoga, inden jeg havde afsluttet uddannelsen, og selvfølgelig redesignede jeg stedets hjemmeside undervejs.

1996 – 2006 Forskellige skoler og uddannelser på Island [Island]
Jeg gjorde virkelig mit bedste..
Jeg gjorde behjertede forsøg på at blive psykolog, socialrådgiver, frisør, blomsterdekoratør, sådan en der giver folk falske negle på og endelig massør. Alt sammen mens jeg fik tre af mine børn og drev min egen restaurant og B&B. Hvad jeg på den måde fik lært af på den måde at bruge min tid på alting, var:

Organiseret, organiseret, organiseret! Også at prioritere og kende forskellen på det, der er vigtigt, og det, der haster.

Farve og farveteori. Det har skabt mirakler, når jeg har skullet lave enhver form for farvekombinationer.

Frisør, hmmm. Jo, jeg har været i stand til at give mine børn en rustik klipning, i hvert fald så længe, at de ikke har kunnet se, at de har fået en dårlig klipning.